Hos TalRo hjælper vi dig med et smil.
Vi tror på, at et godt samarbejde går begge veje. Derfor satser vi på gensidig tillid, forståelse og tætte relationer med vores kunder.



Hvem er Talro?
TalRo er resultatet af et stærkt partnerskab mellem GB Kontorservice og Nordvestjysk Erhvervsrådgivning, som vi i 2025 slog sammen under ét navn. Vi har derfor to afdelinger, en i Herning og en i Holstebro.
Vores kunder er små og mellemstore virksomheder, som har outsourcet dele af eller hele deres bogholderi til os. Det betyder at vi varetager mange forskellige arbejdsopgaver, som er skræddersyet til den enkelte kundes behov inden for bogføring, fakturering, regnskab, lønadministration og finansiel rådgivning.
TalRo bygger på et solidt fundament af dyb faglighed, nærværende rådgivning og en oprigtig tro på, at god økonomi og administration skal gøre hverdagen lettere og smidigere for virksomheder.
Vi er medlem af Cereda, som er en brancheorganisation inden for regnskab og økonomi.
Vores historie.
TalRo udspringer af to stærke lokale virksomheder.
I Herning har GB Kontorservice, grundlagt af Gitte Bertelsen i 2007, gennem mange år hjulpet mindre og mellemstore virksomheder med bogholderi, løn og administration. Med mere end 20 års erfaring i branchen har Gitte opbygget et solidt team og en kundekreds, der sætter pris på struktur, overblik og en stabil samarbejdspartner i hverdagen.
I Holstebro har Nordvestjysk Erhvervsrådgivning været en fast sparringspartner for både virksomheder og private. Her har fokus været på økonomisk rådgivning, bogføring, regnskab og finansiel sparring – altid med udgangspunkt i tætte relationer og dedikeret rådgivning skræddersyet til den enkelte virksomhed.
Med TalRo samler vi nu begge afdelingers erfaring, faglighed og lokale indsigt under ét fælles navn, så vi samtidig kan bevare den nære kontakt og lokale tilstedeværelse, som kendetegner os begge.
Vores filosofi.
De fleste driver virksomhed, fordi de brænder for deres fag – og bogføring og økonomi er for mange blot et nødvendigt onde. Men ikke for os!
Derfor er vores mission enkel:
Vi tager os af tallene, så du kan bruge din tid på det, der skaber værdi for dig og din virksomhed.
Vi elsker at skabe overblik og arbejde struktureret med økonomi og administration – så bliver du kunde hos os, kan du slippe bekymringerne og lade os klare bøvlet… fordi din tid er mere værd.
Hos TalRo får du en fast kontaktperson, der kender din virksomhed indgående, og som kan trække på hele vores team. Kombinationen af økonomi, revision, løn og rådgivning under ét tag giver dig en løsning, der både er tryg, effektiv og gennemtænkt.


